Forside

Ferieture /Nyeste foto nederst.

Her er vi på et kort besøg hos min fætter Holger i Sejst ved Silkeborg. Det er samme dag, som den nye prinsesse bliver døbt: Isabella, nøjagtigt som vores barnebarn jo hedder!

Inga og Holger har ikke boet så længe i Sejst, så det var første gang vi besøgte dem der, men absolut ikke sidste.

 

Til højre er jeg ved at sætte en ny cykelholder på bussen, nu i aluminium.

 

Så er flaget hejst bag ved Ussingbus.

 Vi er til 65 års fødselsdag hos Anny Larsen i Nimtofte.

Som så ofte før, benytter vi bussen som hotel, når vi er til fest.

Det giver jo mange fordele!

 

 

Vi var på weekend hos Susannes forældre i Hou. Vi kørte i bussen til Hals havn, hvor Mogens har tegnet de fine træhuse.

Sidst på sommeren var hele familien en uge i Malta. De unge var ude at svømme med delfiner og vi var alle i Middelhavets varme vand flere gange.

 

En af udflugterne var til naboøen Gozo, hvor vi sejlede til den blå lagune. Det var en rigtig fin tur.

Her holder vi hos Jens og Erna ved Kalundborg fjord. Værket kan lige skimtes i baggrunden. Herligt med sin egen plads tæt på stranden. Jens havde trukket et meget langt kabel så vi kunne få strøm på køleskabet. Det er service!

 

Efter brylluppet i Svendborg den 10. maj, udnytter vi det gode vejr og besøger dagen efter bekendte i Odense og tager på camping et par dage.

Her er vi i Kollund hvor vi overnatter på Frigaard Camping, en meget flot campingplads.

Her er jeg på vores nye mountainbikes, Jensen. Dette var en kold dag, derfor de lange bukser og jakken. Om sommeren er det i cykelbukser og vest.

Vi valgte at købe to Jensen cykler for det arveforskud vi fik af min mor her i januar. Min mor er født Asta Caroline Elmstrøm, men da hun blev gift med sin Jens Christian Kattenhøj Jensen, kom hun til at hedde Asta Jensen.

Det var derfor naturligt at vælge en Jensen cykel til os begge.

 

 

Vi skal til Norge og Sverige hele juli, så der bliver cyklerne rigtig prøvet af.

Her er vi så på den første overnatningsplads i Norge, juli 2008. Det er ved Sagesund, ikke så langt fra Gjeving. Næste dag kørte vi så til Gjeving, for at mødes med vores venner, Guttorm og Marit. Her havde vi tre dejlige dage, hvor vi blandt andet var ude at sejle i skærgården. Vi mødte alle fire sønner og vi fik rigtig god tid til at ”tale om i gamle dage”.

Vi fik ikke cyklerne af i Gjeving. Der var kørelejlighed hele tiden.

 

Efter Gjeving kørte vi mod Oslo.

 

Vi skulle besøge Bente og Roar i deres flotte hjem. Vi levede som grever og grevinder og havde gæsteværelse med eget badeværelse.

Mens vi var der, regnede det en del. Ussingbus fik en del vand ind via et loftvindue, der ikke var tæt.

Det tøj, der var blevet vådt, blev vasket og tørret i ”vores” badeværelse, for der var både vaskemaskine og tørretumbler.

Se hele rejsebrevet her 

I Norge rejser man fra den ene vidunderlige sø til den anden. Eller fra vig til vig eller bugt til bugt eller fra bjerg til bjerg. Det er et herligt rejseland.

Her er vi på Tangen Odde Camping, hvor vi får tørret ”bussen” efter den kraftige regn i Oslo. Jeg får repareret loftlugen over soveværelset og den store siderude i stuen. Heldigvis havde Roar både silikone og fugepistol fra 3M, så skaderne blev udbedret! Godt at have gode venner og gode forbindelser.

 

Herefter drog vi mod Røros syd for Tronhjem. Denne skønne gamle by, som er blomstret op om de gamle kobberminer, som Chr. 4-tal, som de kalder kongen i Norge, fik etableret, for at skaffe messing til sine kanoner. Hertil skulle der bruges kobber. Det blev gravet ud af fjeldet i 300 år.

 

Fra Røros drog vi mod Sverige.

Her holder vi rast i en herlig svensk skov. Dorte står med morgenkaffen. Her er der fred og ro. Om aftenen kom en sulten hunræv forbi. Hun fik mad på klippen lige foran hvor Dorte står her på foto. Ræven har nok haft unger, siden den vovede at komme så tæt på mennesker.

Efter en nat i skovens stille ro kørte vi videre af den herlige Innlandsvägen. Endemålet var Bräkne-Hoby i Blekinge. Her stammer min oldefar fra. Vi søgte informationer på det lokale arkiv: Folkrörelsesarkivet for Blekinge. Her fik vi meget STOR hjælp af den lokale arkivar og forsker. Vi fik mange detaljer om familien Elmstrøm på plads.

Vi blev færdige med dette før planlagt tid, så vi drog mod vest og i Skåne kørte vi ud til Østersøen for at prøve vores våddragter.

Herefter besluttede vi at køre til Danmark for at kigge lidt på Ribe. Her stammer Dortes familie nemlig fra.

Her er Dortes forfader, Hans Tavsen, som statue ved Ribe Domkirke. Her var han biskop i 20 år 1541-1561. Det er vist det længste Dortes slægt kan spores tilbage.

 

Vi havde et par herlige dage i Ribe, som jo er en dejlig by at besøge. Campingpladsen er helt i top med god service.

Vi cyklede ud til Kammer sluse og kiggede ud over vadehavet.

 

Så besluttede vi at drage mod syd for at besøge Husum og Friedrichstadt. Det er begge gamle vadehavsbyer ligesom Ribe. Friedrichstadt kaldes også mini Amsterdam på grund af de mange kanaler. Vi foretog en kanalrundfart, ganske interessant.

 

Herefter drog vi mod nord igen og holdt rast på campingpladsen i Kollund, inden vi kørte mod Djursland og destination Vinkelhuset.

 

En herlig måned i vores elskede Ussingbus var slut.

Her er vi på tur i fjeldet lidt uden for Ilulissat. Her har verdens mest producerende isbræ sit udløb. Helle og Martin er på ”ledsaget bryllupsrejse” til Martins fødeby.

Det er storslået – det er flot – det er stille – det giver stof til eftertanke.

Vi var i byen i 7 dage. Vi boede på Hotel Hvide Falk i nogle helt nye 2-værelses lejligheder helt ned til bugten. Alletiders – og så til samme pris som et almindeligt værelse. Det var vores held, at hotellet havde overbooket.

Vi gav hinanden tid til at være sammen alene, men nød også samværet og de unges kærlighed. Samværet med vores grønlandske familie var hjertevarmt og fuldt af oplevelser. Jeg har jo kendt Ole siden jeg var 16 år, så det er et langvarigt venskab.

Helle fik hellefisk og var ikke helt vild med det. Til gengæld nød hun det rensdyr som Ole og Enok Gaba havde skudt lige før vi kom. Det gjorde vi andre også! Det smagte som rype-bryst. Større ros kan du ikke give til en grønlandsk husmor.

 

En dag besluttede Dorte og jeg at gå på kunstmuseum. Hvem tror I vi mødte? Helle og Martin!

Vi var til barnedåb i Zionskirken, hvor Martin blev døbt i 1972.

Vi lavede mad engang imellem i vores små køkkener i lejlighederne.

 

Her holder vi en rast ved en blå varde. Vi er helt inde ved isfjorden på den anden side af Holms Bakke.

Det var en heldagstur og vi kunne godt mærke det i benene, da vi kom hjem. Heldigvis kan Martin nogle gode strækøvelser, så dem gennemgik vi.

Vejret var med os. Vi ankom i regn. Købte 4 paraplyer og så så vi aldrig mere til regnen.

 

De unge fik en helikoptertur ind til bræen. Vi to gamle havde jo prøvet det før, så vi blev hjemme på terassen og nød livet på vandet. Fiskerne der kom hjem med fangst. Turistbådene der er så store, at de ikke kan komme ind i havnen og det gevaldige tidevand på mange meter, der hele tiden ændrer udsigten.

Her har vi Ole og Rebekke Jensen. Vi har inviteret til grønlandsk buffet på hotellet. Rebekka har bedt os om at kalde hende Nukartaajaraq, for nu er vi nemlig rigtig i familie. Det betyder søde lillesøster. Helle blev deres nye danske svigerdatter, og det var de stolte af.

 

Vi var der midt i august 2008. En herlig ferie, der sluttede af med to overnatninger i Kangerlussuaq, hvor vi var på en heldags tur ind for at gå på selve indlandsisen.

 

Der var også gode vandremuligheder og her lavede vi selv maden i det fælles køkken, der var på vandrehjemmet.

Kontrasterne er store. De mennesker vi møder har samme kulør, men der er godt nok forskel. Her er vi fanget på elefant i Jaipur, hvor vi red op til Amer Fort.

Turen til Indien, som foregik i efterårsferien var bestilt i april. Det var før brylluppet med Helle og Martin, og før vi vidste, at vi ville invitere dem allerede i 2008.

Turen til Indien var en rundreje med Albatros Travel. Imperiets Juvel var titlen.

Det var spændende – og godt tilrettelagt. Men ferie! NEJ. Op klokken 6 og 7 for at være klar til næste destination. Det gør vi ikke igen.

Det er ikke et liv for en efterlønner, der elsker sin aftenstund og gerne sove længe om morgenen.

 

Indien er farverig og vrimlende fuldt af mennesker. Der er total færdselskaos overalt med busser, 3-hjulede Tuc Tuc taxier og cykler og æsler og heste og kamler og ind imellem millioner af mennesker.

 

Inderne er søde og smilende, men de forstår SLET ikke engelsk. Skolegangen er håbløs!

 

De bedste oplevelser var rejseselskabet og rejselederen.

 

De største naturoplevelser havde vi i nationalparkerne.

 

 

 

Vi har været glade for at opleve dette anderledes land, men vi behøver ikke at komme igen.

 

De smider deres affald overalt og så står der grise og hunde og hellige køer og spiser af det. Det er altså lidt ulækkert.

Her har vi så rejseselskabet foran Taj Mahal. Manden i midten med kameraet på maven, det er mig. Dorte til højre.

Inderen i første række er vores nationale guide, der var med på hele turen, der foregik i den samme bus. Supergodt kørt af en meget professionel chauffør med en dygtig og hjælpsom ”bus-alf”, der altid sørgede for masser af mineralvand til os alle.

Der var over 30 grader, så vi drak en del.

Vi blev ikke solbrændte, for der var for varmt, så vi søgte skyggen eller aircondition i bussen.

 

Taj Mahal, som er et mindesmærke (et gravmonument) for en yndlingshustru af en stormogul. Konen dør i barselseng efter at have født deres 14. barn. Dette gravmonument skulle være verdens flotteste – og flot og storslået er det.

Der er rigtig rigtig mange indere, der valfarter dertil.

 

Som på alle hellige steder, skal vi stille skoene og gå barfodet.

 

Byen hedder Agra.

Her er gadesælgerne særlig Agrasive! Det var en vits!

Vi blev overfaldet overalt, og det er ikke rigtig noget for en stille mand fra plantagen.

 

Et godt minde – hvor Dot fik noget flot indisk tøj og jeg et par skjorter.